Sunday 19 January 2014

Lommelærken


Her om vinteren, hvor ingen lærker synger fra himlen, kan det vel være meget rart at have en lommelærke til at hæve humøret lidt. Det er min opfattelse, at de fleste går rundt og tror, at det hedder en lommelærke på grund af den liflige lærkesang der fremkommer, når der skænkes af flasken. Jeg ønsker absolut ikke at rive nogen bort fra denne smukke opfattelse. Jeg vil blot komme med et par meget tørre bemærkninger … inden jeg eksperimenterer for meget med klukkelyden. For det første har jeg jo hørt lærken synge højt fra himlens tag, og jeg synes absolut ikke at det lyder ligesom den der klukken fra lommelærken. For det andet minder ordet lærke mistænkeligt om det gammeldanske ord ”læddike”, der betyder ”'beholder”, i den grad at en letsindig sjæl kunne gå hen at tro, at en lommelærke kunne være en beholder til at have i lommen.

Nej glem du blot alt om gammeldanske ord og fyld bare lommelærken op med Gammel Dansk … det varmer her om vinteren, hvor vi savner lærkernes kvidren ;-)

No comments:

Post a Comment