Verdens ældste sprog???

Jeg kommer her nok til at afsløre, at jeg ejer en oversættelse til Nederlandsk af Herodots værk ”Historie”. Herodot blev sandsynligvis født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. Herodots ”Historie” er nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Til eventuelt interesserede kan jeg oplyse, at ”Historie” blev genudgivet på dansk i 1997. Jeg skal her på grundlag af den nederlandske udgave prøve at genfortælle, hvad han skriver om det frygiske sprog på grundlag af, hvad han selv havde fået fortalt af præster for guden Hefaistos i Memphis i det gamle Egypten.

Før Psammetichos blev konge over egypterne, betragtede egypterne sig selv som verdens ældste folkefærd. Det ville han nu gerne forvisse sig om var rigtigt, men hvordan finder man dog ud af, hvem der kom først. Der blev udvalgt to nyfødte børn af tilfældige forældre, og de blev givet i pleje hos en hyrde, der fik streng ordre på aldrig at tale til dem, og aldrig lade nogen sige et eneste ord i deres nærhed. Regelmæssigt besøgte hyrden børnene sammen med sine geder, så børnene kunne få noget at drikke og i det hele taget kunne holde sig i live. Da der var gået et par år rakte et af børnene armene ud, da han viste sig i døren, og sagde ”bekos”. Hyrden sagde foreløbig intet herom, men da han flere gange var blevet modtaget med dette ord, henvendte han sig til kongen med denne erfaring. Efter at kongen selv havde hørt børnene sige ”bekos”, satte han en undersøgelse i gang, for at finde ud af, hvor dette ord stammede fra, for egyptisk var det ikke. Efterforskningen viste at frygerne brugte ordet ”bekos” til at betegne ”brød”. Nu var egypterne blevet overbevist om, at frygisk er det ældste sprog i verden (naturligvis med egyptisk som nummer to – det var i parentes bemærket før egypterne gik over til at tale arabisk, et resultat af Arabiens erobring af Egypten i 639 og den følgende islamisering). Jo det er ganske vist.

Frygien, frygerne og frygisk har nu ikke sat de helt store spor i verdenshistorien. Frygien lå sådan ca. i det nordvestlige Lilleasien, altså i hvad der nu er Tyrkiet. Ordet frygisk kender dem der er noget ved musikken fra frygisk toneart.Derudover er den frygiske hue gået ind i den mere moderne historie. En frygisk hue er en antik hovedbeklædning med fremadhængende top, fra egnene ved det nordlige Ægæerhav. Under den franske revolution anvendte jakobinerne en frygisk hue forsynet med en kokarde i den franske trikolores farver som frihedssymbol. En sådan hue er også kendt som en jakobinerhue. Denne røde frihedshue kan man stadig se på en række franske frimærker og franske euro-mønter, hvor den franske frihedsheltinde og den franske republiks symbol er afbilledet. Det er en ung fiktiv kvinde ved navn Marianne, som kendes fra ca. 1800 og som sagt ses gengivet på talrige franske frimærker. 100 år efter Den Franske Revolution rejstes i 1889 en kolossalstatue af Marianne på Place Carnot i Lyon.

Frygisk, som ikke tales mere, er i familie med græsk, og her skal i lige få en smagsprøve. Som det ses minder bogstaverne her noget om de fønikiske alfabet, senere i historien gik frygerne over til at bruge (rene) græske bogstaver. Sproget uddøde sandsynligvis i det sjette århundrede (efter vor tidsregning).

I øvrigt er det frygiske (veldokumentere) ord ”bekos” muligvis (nok delvis gætværk) i familie med det oldnordiske ord ”baka” (altså at bage). Og så var de to børn nok ikke bagerbørn, for man skal som bekendt ikke give bagerbørn brød, heller ikke i den bagende egyptiske sol ;-)