Agerligt

”Den, der ager med stude kommer også frem”. Mærkeligt fremkommer dette udtryk ikke i min udgave af Vogel-Jørgensens ”Bevingede ord”. Det er ifølge andre kilder vist nok af jysk oprindelse, og det kan vel være rigtigt nok, for jyderne er nu ikke studedumme eller oksedumme, eller hedder det nutildags ”codume”?

Egentlig var det den der ”ager” jeg ville skrive om. Den oprindelige grundbetydning var efter sigende at sætte noget i bevægelse (ligesom de trækkende stude) eller med andre ord at ”drive”. Ageren var så den jord kvæget blev drevet ud på (og har altså ikke noget med skuespillernes ageren at gøre). På oldnordisk hed det ”akr” for det er er godt gammelt ord, der går igen på mange såvel gamle som nye sprog. Således hed det for eksempel på sanskrit ”ajras”, på oldgræsk ”agros” og på oldengelsk ”æcer”. På tysk hedder ager ”Acker” og på nutidens nederlandske er det blevet til ”akker”.

Nu skal vi naturligvis ikke lade os forlede til for megen sammenlignning, og tro at det samme ord betyder det samme på alle sprog. På færøsk har de også et ord, der hedder ”akker”, men det betyder ”anker”. Også dette ”akker” er dog vel forankret i det oldnordiske, da det kommer fra oldnordisk ”akkeri”.

Og til slut en lille parentes om det oldengelske ”æcer”. På moderne engelsk er en ”acre” blevet til et konkret flademål svarende til ca. 0,4 hektar. På senere oldengelsk var det nemlig lig med det stykke land (den ager eller agerjord), som et spand okser kunne pløje på én dag.

Jo, den der driver med okser får også pløjet (men det er nu nemmere med en traktor) ;)