Tuesday 20 November 2012

S


I dag er jeg i mit R. Jeg tager det i alfabetisk orden, Det vil sige, at jeg i morgen rigtigt er i mit S. Det glæder jeg mig til. Det er altid rart at have nogle esser oppe i ærmet til senere brug. Vidste du i øvrigt at sådant et kortspils-es har fået navn efter en romersk kobbermønt, der på latin hed as og var meget værd. Det er derfor et es hedder ”ace” på engelsk og ”Ass” på tysk. Husk ikke at bytte om på de to ting. Det er meget uhøfligt. Det er nærmest giftigt som arse-nik. (Mere kan jeg ikke sige, for ”Ordet "ass…" blev udelukket fra søgningen, fordi Google Beskyttet søgning er aktiveret”). Der er heldigvis også musikalske esser. Når man sætter et b for e får man (vist nok) et es (helt uden at snyde).

En esse har derimod ikke noget med et es at gøre, selv om man nu og da må smede mens jernet er varmt. På tysk har de et nyttigt udtryk, der hedder ”essen gehen” eller ”Essengehen”. Det har ikke noget med kortspil at gøre, og heller ikke med at gå til Essen. Frit oversat vil det helt enkelt sige ”gå til fadet”. Så siger jeg ”værs'go å spis”. Eller som de vist nok også siger på tysk, ”komt essen” eller er det nu ”komtessen”. Velbekomme ;)

No comments:

Post a Comment