Jeg nyder skam mit otium, men synes
ikke rigtig at ordet dækker indholdet. Otium kommer af det latinske
ord otium, der betyder ”lediggang”. Og jeg synes helt bestemt
ikke at min pensionisttilværelse hidtil har været en lediggang –
heldigvis da, for lediggang siges at være roden til alt ondt. En
Otis elevator står da heller ikke stille, vel. Nej jeg ligger (endnu
ikke) på den lamme side, selv om det undertiden vel nok kan ske, at
jeg springer op som en løve og falder ned som et lam. Nu bor jeg
naturligvis heller ikke ved Lammefjorden, vel.
Oprindeligt var ideen med ”otium”
at trække sig tilbage fra ”negotium”, den daglige trummerum, for
at hellige sig aktiviteter, der i datiden betragtedes som artistisk
værdifulde eller oplysende (såsom at skrive og filosofere). Og der
mener jeg da, at jeg stadig kan være med.
Ja trummerum betyder naturligvis
”tomrum” - en tid, der virker tom, med trivielle gøremål. Og
”negotium” kommer af ”neg” (ikke) + ”otium” (lediggang).
I det gamle Rom var ”negotium” efter sigende det man gjorde i
statens tjeneste (arbejde var et nødvendigt onde), medens ”otium”
var det man gjorde privat (i fritiden) – altså nærmest
fritidsaktiviteter.
En eller anden fyr der hed Ennius
brugte omkring 190 før vor tidsregning udtrykket ” otium
negotiosum” om den fritid,
hvor man kan gøre hvad man vil (dyrke fritidsinteresser), og
udtrykket ”otium otiosum”
om ufrugtbar ørkesløs fritid. (Det skal dog indrømmes, at man
dengang vist ikke sådan bare kunne gå af på pension). I øvrigt er
de engelske ord ”negotiate” (forhandle) og ”negotiation”
(forhandling) naturligvis også i familie med ”negotium”, det
drejer sig jo om at handle i modsætning til intet at gøre.
Nå men bortset fra
det nyder jeg skam min otium negotiosum! Eller for at blive
ved latinen ”otium cum dignitate” (hvile med værdighed).
Så sig mig bare ”Scio te negotiosum esse” (jeg ved, at du
er beskæftiget).
No comments:
Post a Comment