Olden

Oldefar og oldemor sad ved samme bord. Oldingene sad og sang en oldgammel vise. Bordet lignede en oldsag, nok et oldtidslevn fra deres barndom. Er det egentlig ikke en pleonasme, det vil sige dobbeltkonfekt, at tale om oldgammel, for både old og gammel betyder da gammel. Men old betyder måske mere ”meget gammel”, så oldgammel er meget ældgammel, eller hvad? Måske er forstavelsen eller ordet ”old” som så mange andre gode danske ord lånt fra nedertysk ”olt” = 'gammel'. Vi kender det også fra højtysk 'alt' og engelsk 'old', der som bekendt begge betyder gammel. Jeg må hellere skynde mig at sige, at olden ikke har noget med gammel eller ældes at gøre, men har rod i et oldnordisk ord, der betød 'nære, få til at vokse'. - Hovsa, det var da vist en svipser, for alder og ældes har da også noget at gøre med at 'føde, nære, få til at vokse'

Og så havnede jeg ved oldnordisk, et ord som jeg ofte har brugt på dette sted, når jeg har skrevet om forskellige ords oprindelse. Ordet hænger på fra min ungdom og bruges stadig i mange ordbøger om vikingetidens og middelalderens sprog i Norge og Island. Også det ord bliver i denne forbindelse forældet, og det anses nu af mange fagligt mere korrekt at tale om norrønt sprog. Som så ofte når jeg er i tvivl om hvilket af to ord, jeg bør bruge, har jeg tjekket på Google. Google søgning på danske sider med oldnordisk gav ca. 60800 resultater mod norrøn ca. 10700. Jeg anser de to udtryk for synonymer, og tror at mine læsere er bedst kendte med oldnordisk, så det udtryk vil jeg fortsætte med at bruge. Diskussionen on oldnordisk versus norrøn (som i øvrigt betyder nordisk - fra oldnordisk norrœnn, norðrœnn) fortjener dog nok en særskilt artikel, men det må vente til en anden god gang, for nu får jeg lyst til at skrive om et af de mange ord, der er blevet forældet eller gået af brug på grund af den tekniske udvikling.

En gammel (og glemt) talemåde lyder ”den skal tidligt krøges, som god krog skal blive”. Ja endnu længere tid tilbage hed det ”det skal tidlig krøge, som god krog skal vorde”. Det er lidt i stil med ”den man elsker, tugter man”, men i højere grad brugt på børneopdragelsen. Det vil blandt andet sige ”de unge skal man lære, og de gamle skal man ære”. Krøge betyder at gøre kroget eller at krumme eller krumbøje. Et andet gammelt ordsprog med krøge lød ”når armen krøger, gaber munden” - jo, lad os da bare få nogle flere armbøjninger. Nu køber man bare de kroge, man har brug for i supermarkedet, og ingen drømmer om selv at krøge deres kroge. Ja og nutildags har man da også maskiner til at træne armene med armbøjninger, men med den slags krøgning kan man vel risikere at knuse glassene ;-)