Svanesymbolsprog

Da jeg i sidste uge var i Reykjavik så jeg mange svaner, og det fik mig til at tænke over svanesymbolet. Der findes mange slags svaner, men kun tre af svanearterne ses i Danmark, nemlig knopsvaner, sangsvaner og pibesvaner. Dem jeg så i Reykjavik var sangsvaner. Her er en af dem:

Den bedst kendte i Danmark er derimod knopsvanen. Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Men hvad med Miljømærket Svanen og de fem nordiske svaner, er det også knopsvaner? Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det – og jeg ved det altså ikke. Hvad jeg ved er at de fem svaner står som symbol, for de fem nordiske lande, nemlig Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Jeg er åbenbartikke den eneste der har syntes at dette er at indskrænke begrebet Norden lidt, her i vore dage hvor ”landene” Færøerne, Grønland og Åland har fået øget selvstyre. De 5 svaner gav således i 1985 inspiration til det nye symbol for det officielle nordiske samarbejde tegnet for Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd af den finske kunstner Kyösti Varis. Svanesymbolet er en blå cirkelform som omslutter en stiliseret hvid svane med otte vingefjer, de otte vingefjer repræsenterer de fem nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de tre selvstyreområder Færøerne, Grønland og Åland.

Og så lige et par ord om Skandinavien. I modsætning til ordet Norden er Skandinavien lidt mere gyngende grund. Geografisk set er Skandinavien lig med den store halvø med Norge og Sverige og en del af det nordlige Finland. Rent sprogligt omfatter det fælles danske, norske og svenske ord/begreb derimod (kun) Danmark, Norge og Sverige – og altså ikke resten af Norden. Når udlændinge derimod taler om ”Scandinavia” mener de sommetider Norge og Sverige eller Norge, Sverige og Finland eller Danmark, Norge og Sverige eller Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island eller … eller hele Norden.

Ordet Skandinavien har i øvrigt samme rod som Skåne. Det menes, at begge ord stammer fra den germanske rod Skaðin-awjō, som senere dukkede op i oldengelsk som Scedenig og i oldnordisk som Skáney (jævnfør det latinske Scania). (Vi er altså alle skåninge for Vorherre). Skaðin-awjō betød farlig ø eller skadelig ø – på grund af sandbanker ud for Skåne, der var skadelige eller farlige for sejladsen. Så lad os bare holde os til Norden, det siger dog blot noget om vores geografiske beliggenhed, norden for lov og ret.

Som H.C. Andersen sagde om den grimme ælling: ”Det er ganske vist” - eller var det nu i det der evntyr i ved nok med en lille fjer, der blev til fem – øh – svaner. Eller var det måske otte fjer, der blev til én svane? Og hvilken svane?