Der er bid i det

Kan man nu forstå, hvordan man kan bide i græsset, når man er nede med nakken. Man kan da ikke bide med nakken! Munden sidder da på den anden side af hovedet! Det minder mig i øvrigt om Gunnar ”Nu” Hansen - ja nogle af jer kan måske stadig huske, hvordan han i radioen begejstret gav den fuld gas under fodboldstransmissioner med et livligt ordforråd. Således sagde han om en fordboldspiller, der lå med ansigtet i græsset, at spilleren botaniserede. Da jeg var dreng, var det nu mere de små dyr vi studerede. Jeg husker hvordan jeg af større drenge blev taget i nakken og fik hovedet bøjet ned mod jorden med spørgsmålet: ”Kan du se de røde myrer?”. Man skulle helst svare ja, hvis man hurtigst ville kunne hejse hovedet opad igen.

Nu kunne man måske gå hen at tro, at det at være nede at bide i asfalten, er det samme som at være ”nede at bide i græsset” eller at være ”nede at bide i sandet” (hvis man nu er på tur i Sahara). Men det er faktisk ikke tilfældet. Hvert år ser vi masser af cykelryttere, der i Tour de France må ned at bide i asfalten. De må bide smerten i sig, og nogle endda bide i det sur æble og opgive at cykle videre. Så forbliver de måske et stykke tid nede med hovedet, men derfor behøver man da ikke at stikke hovedet i sandet.

Og det kan du så i øvrigt bide dig selv i næsen på, selv om jeg altså heller ikke rigtig kan forstå, hvordan man kommer af sted med at bide sig selv i næsen? Ak, ja, man må undertiden undre sig!